Inddrag de lokale!
Små lokalsamfund rundt om i Danmark er afhængige af samspillet mellem dets indbyggere og lokalt forankrede virksomheder og foreninger. Et forløb med Lokalanalyse kan hjælpe jeres organisation, virksomhed eller forening med at inddrage de lokale borgere mere i jeres sag og formål, og påvirke den måde i driver jeres foretagende.
Tilbud
Spørgeskema
Kernen i et forløb med lokalanalyse er en spørgeskemaundersøgelse i jeres lokalsamfund. Vi laver spørgsmålene og skemaet i fællesskab og I distribuerer spørgeskemaet på lokale facebook-grupper. Bagefter står Lokalanalyse for statistisk analyse og bearbejdning af de indsamlede data, så det bliver brugbart og håndgribeligt for jer.
Fokusgruppe
Det kan ofte være meningfuldt at følge op på spørgeskemaundersøgelsen med en fokusgruppe. Gruppen kan gøre os klogere på detaljer fra spørgeskemaundersøgelsen, og åbne op for mere spændende viden. Lokalanalyse kan forberede og lede fokusgruppens proces og sørge for at gruppens arbejde bliver omsat til værdifuld viden der gør en forskel for jeres arbejde.
Proces og oplæg
Lokalanalyse tilbyder også at lede en proces blandt jeres medlemmer, ledelse, ansatte, frivillige eller hvem I nu mener er interessante at inddrage. Her vil vi omsætte resultaterne fra den undersøgelse der er foretaget til konkret praksis og arbejde med hvilken effekt det skal have på jeres organisation i fremtiden.